Print

Infomøde: Få en praktikant

Infomøde: Få en praktikant 

Arrangement:
Infomøde: Få en praktikant
Dato:
27/04/2010 17:15 18:00
Hvor:
Søndersøskolen, Afdeling Nordmark - Søndersø
Kategori:
Temamøde

Beskrivelse

Få en ulønnet praktikant to dage om ugen


Som noget nyt i deres strategi har Søndersøskolen etableret en erhvervsforberedende linje for 10. klasse, hvis formål er at bringe unge og erhvervslivet tættere sammen. Målet er at skabe aftaler om lærepladsforhold, enten som ny mesterlære eller efter et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Derfor søger skolen nu virksomheder på Nordfyn, som vil tage en elev i ulønnet praktik. Skoleinspektør Flemming Dahlqvist understreger, at også enkeltmandsvirksomheder kan få en praktikant.


Samtidig med at en virksomhed kan få gratis arbejdskraft af et engageret og energisk ungt menneske, får den mulighed for at hjælpe med:

  • at styrke elevens faglige kundskaber og færdigheder
  • at blive afklaret omkring og klar til at tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse
  • at øve ”livsduelighed” - modne, udvikle og selvstændiggøre eleven


Kom til infomøde tirsdag d. 27. april kl. 17.15 til 18

Sted: Søndersøskolen, Afdeling Nordmark, Samlingssalen, Ullerupvænget 10, 5471 Søndersø.


Kontakt: Skoleinspektør Flemming Dahlqvist, tlf. 64 82 84 02, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller Dorte Christensen: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


Den erhvervsforberedende linje forløber således:


Hver tirsdag og torsdag i hele skoleåret skal de unge arbejde og uddanne sig på deres praktikplads.

Det vil betyde, at både elev og virksomhed får et godt udbytte af ordningen. Eleven kommer tæt på det virkelige arbejdsliv og får mulighed for at udvikle sig til en god og ansvarsfuld medarbejder.

Arbejdstiden er den samme som for de andre medarbejdere i virksomheden, og arbejdet tilrettelægges, så den unge føler, at han eller hun laver et kvalificeret og varieret stykke arbejde. Det optimale er naturligvis, at eleven er i den samme virksomhed hele året, men selvfølgelig kan det ske, at eleven i få tilfælde har valgt en forkert branche, eller virksomheden ikke ønsker at fortsætte praktikaftalen. I de tilfælde vil skolen sørge for at skaffe eleven en ny praktikplads. Flemming Dahlqvist lægger vægt på, at skolen er fleksibel: ”Vi håber meget, at vi kan finde en facon, som passer både den enkelte virksomhed og den unge, så praktikopholdet kan blive rigtig godt for både eleven og virksomheden.”

Praktikperioden starter d.17. august. 2010 og slutter ca. d.1. juni 2011, hvor eleverne påbegynder deres afgangsprøver.


Sted

Sted:
Søndersøskolen, Afdeling Nordmark
Gade:
Ullerupvænget 10
Postnummer:
4571
By:
Søndersø

Beskrivelse


Registrering